DET VÆRKTØJ VI SELV MANGLEDE
Et byggeprojekt bliver beskrevet tre gange: i BIM-modellen, i bygningsdelsbeskrivelserne og i tilbudslisterne. De tre skal sige det samme. Problemet er, at de bliver vedligeholdt hver for sig.
PROBLEMET
Når en bygningsdel ændrer sig, skal ændringen fanges tre steder. I praksis bliver den fanget to. Uoverensstemmelsen dukker op sent – hvis den dukker op – og den koster tid op til afleveringen og penge bagefter, i form af ekstraregninger, mangler og i de værste tilfælde voldgift.
Det løser man ikke ved at kontrollere mere. Det løser man ved at lade de tre ting kigge på hinanden.
LØSNINGEN
Glasshouses bygningsdelsjournal samler data på bygningsdelsniveau og fremhæver visuelt, hvor model, beskrivelse og tilbudsliste ikke stemmer. Du bliver ført hen til uoverensstemmelsen i stedet for at skulle lede efter den.
Glasshouse erstatter ikke de programmer, du bruger i dag. Det lægger sig ved siden af dem, så arbejdsgangen bliver den samme – bare med et overblik, der holder hele vejen.
SÅDAN ARBEJDER VI
UDVIKLET MED BRUGERNE
Glasshouse er bygget i tæt dialog med førende arkitekt- og ingeniørfirmaer. Funktionerne kommer fra projekter, der kørte – ikke fra en forestilling om, hvordan de burde køre.
VÆRKTØJET SKAL IKKE STÅ I VEJEN
Glasshouse kræver hverken særlige IT-kundskaber eller nye programmer. Kan du projektere i dag, kan du bruge Glasshouse i morgen.
VI FØLGER IMPLEMENTERINGEN TIL DØREN
En stak licenser giver ikke i sig selv en gevinst. Vi underviser, supporterer og hjælper med at lægge de arbejdsgange, der gør gevinsten reel.
3DBYGGERI DANMARK
VI RÅDGIVER, UDVIKLER OG IMPLEMENTERER
Glasshouse er udviklet og drives af 3dbyggeri danmark ApS i København. Vi har rådgivet om digitalisering af byggeriet siden 2007.
Vi arbejder på begge sider af bordet: med de arkitekter og ingeniører, der projekterer, og med de producenter af byggematerialer, der skal levere brugbare produktdata ind i projekterne. Vi kender altså både de data, der kommer ind i en byggesag, og hvad det koster længere henne, når de ikke hænger sammen. Det er den dobbelte indsigt, Glasshouse er bygget på.
Ud over Glasshouse står vi bag Tilbudslister.dk, og vi rådgiver producenter om data management og BIM gennem 3dbyggeri.dk.
KONTAKT
3dbyggeri danmark ApS
Danneskiold-Samsøes Allé 41
1434 København K
CVR-nr. 30 28 15 43
Er du klar til at komme i gang med Glasshouse?
…eller vil du se, hvornår du skal betale for Glasshouse? Så klik her
Du kan også se, hvem der bruger Glasshouse i dag, under Referencer.